
Her er alle de udsendelser af Fiskemagasinet vi har rettighederne til at vise. Vi har været mange steder i verden for at optage, og jeg har også været så heldig at kunne låne mange klip fra andre der har været ude at fiske. Vi er altid interesseret i at få klip fra andre, om det er så fiskeri fra eksotiske steder eller fra den lokale mose.

Der var i vinteren 2009-2010 fiskedød i de danske søer, og det gik primært udover spejl- og skælkarper. I dette program fortæller Henrik Carl om karpedød og karpeudsætninger. Der bliver vist utrolig flotte karper frem, de er desværre bare døde, og lå under isen, da den brød i foråret 2010. Se denne udgave af Fiskemagasinet på dk4 her

Fiskemagasinet er på sandartfiskeri på Tuel sø med Peter Kirkby og David Thormar. Vi bruger metoden Vertcal Jigging, der denne dag viste sig utrolig effektiv. Det blev til en lang række sandarter, en stribe gedder og en håndfuld fine aborrer. Her er det sidste program i serien fra Tuel sø. Se det fjerde program af Fiskemagasinet på sandartfiskeri her
I dette andet program om ørredsøer i Danmark er Fiskemagasinet tilbage ved ørredsøen i Hove, hvor Casper Larsen bliver ved med at fange fisk, og fortælle om metoderne. Derudover er der indslag fra andre P&T-søer i Danmark og til sidst er der også et klip fra Øresund, hvor Nikolaj Hjorth fanger en god stribe torsk. Se Fiskemagasinet ved ørredsøen her
Her gælder det sandartfiskeriet i Tuel sø, og det tredje program ud af fire for Fiskemagasinet. Peter Kirkby og David Thormar fortæller og forklarer om sandartfiskeri med vertical jigging, og alle fanger fisk - selv fotografen Søren Benthin Se hele programmet om sandartfiskeri her
I Fiskemagasinets udgave nummer 120 er vi på tour til diverse ørredsøer rundt om i landet. Vores base er Hove P&T, men vi besøger også andre P&T-søer rundt om i landet. Du kan se TV-programmet om P&T-fiskeri i Danmark her. Hvis du vil vide mere om P&T-fiskeri, så tag et smut til www.putandtakesiden.dk.

Fiskemagasinet på dk4 er denne gang på Jagt- & Fiskemesse i Odense. Der bliver bundet en flue, talt om fiskerejser og om forsikringer. Derudover viser vi det sidste fra å-premieren i Odense å. Her blev der fanget en del fine fisk, og der var mange glade vindere. Se hele programmet fra Fiskemagasinet på dk4 her

I dk4's Fiskemagasinet på sandartfiskeri, skal vi igen til Tuelsø for at fange flere sandarter og tale mere om fiskeriet. Det hele bliver gennemgået i de fire programmer om sandartfiskeri fra Tuelsø, hvor vi bruger metoden vertical jigging. Der bliver fanget mange sandarter, og der er mange oplysninger om fiskeri. Se hele programmet med sandartfiskeri fra Tuelsø her

Fiskemagasinet er taget på isfiskeri efter gedder. Der bliver brugt karusser som agn, og de virker efter hensigten. Vi fanger rigtig mange fine gedder under optagelserne denne dag, og derfor blev der lavet to programmer. Dette er den første udsendelse om isfiskeri. Se hele programmet her
Den første udgave af Fiskemagasinet på sandartfiskeri på Tuel sø. Der bliver talt om fiskeri, grej og der bliver fanget fisk. Vi bruger primært metoden vertical jigging, som denne dag viser sig at være meget effektiv. Se hele udgaven af Fiskemagasinet på sandartfiskeri her

Fiskemagasinet på dk4 har været på torskefiskeri på Øresund om vinteren, hvor vi skulle fiske efter de store torsk, der har samlet sig i buler for at gyde. Programmet skabte en masse debat om torskefiskeriet i vinterperioden på Øresund, da der kan være mange fejlkrogede fisk under bulefiskeri. Se hele programmet her snarest
Fluefiskeri, hårde fights med hajer og rokker. Det er de vildeste billeder fra turen til USA. Der er rigtig mange gode optagelser, og mange fede fights. Se hele videoen på 25 minutter her
Her kan du se det 119. program som Fiskemagasinet har vist på dk4. Programmet handler om lakse- og størfiskeri i Canada, samt fiskeri efter dorado og sailfish i Mexico. Se hele programmet her

Her kan du se det 117. program som Fiskemagasinet har vist på dk4. Vi er ved Odense å-premieren 2008, for at følge med i fiskeriet og i fangsterne. Se hele programmet her

I dette program skal vi til Mexico for at følge Nikolaj Hjorth på eventyr, og hvor der bliver fanget store og flotte fisk. Vi skal også til Lystfiskersøen Skyggehale Put & Take, hvor vi skal tale med ejeren Jens Jørgen Jensen om søen og faciliteterne. Til sidst tager vi igen med Nikol Hjorth og TEAM SVINET til Norge for at fiske efter helleflynder, rødfisk, torsk, sej og meget andet godt. Der er virkelig smæk for skillingen i dette afsnit af Fiskemagasinet. Se hele programmet her

Så er Fiskemagasinets udgave nummer 115 online på FiskeTV.dk. I dette program skal vi først til Fraser River i Canada og følge Nikolaj Hjorths fight med en flot stør. Derefter skal vi til Munkbro Fiskesø i Jylland og høre mere om deres faciliteter og til sidst tager vi til Gråsten Slot for at hente karper på op til 16 kg. Du kan se programmet her

I Fiskemagasinet 114 skal vi til Fyn for at tale med Kim Kølerfeldt om brancheforeningen Danske Ørredsøer, vi skal til Kroatien for at fiske efter tun og amber jack, og til sidst ser vi en fight i Hove P&T hvor solen skinner og vandet er spritklart. Du kan se programmet her

Den anden udgave af årskavalkaden for 2007, hvor der vil være fangster fra flere lande og hvor ingen kommer til at kede sig! Du kan se hele programmet her

Det første af to programmer hvor vi ser tilbage på de udgaver af Fiskemagasinet på dk4 der er lavet i 2007. Vi skal vidt omkring, og der er garanti for masser af fight og fiskeri! Se hele programmet her

I dette program er Mads Hussing og Lars B. Larsen tilbage ved Hove Specimenfiskeri for at fange nogle af søens karper. I programmet forklarer Lars om foder, boilies, pellets og partikelagn inden det lykkes undertegnede at få en karpe på land om morgenen. Se hele programmet her

I dette program skal vi flere forskellige steder hen. Første stop er Gran Canaria hvor vi har sendt Søren Benthin afsted for at prøve at opleve noget af det fiskeri alle kan opleve på en ferietur til øen. Derefter tager vi til Tusaagaard P&T hvor vi ser og hører om faciliteter, fisk og omgivelser. Til sidst er vi i Kroatien hvor vi besøger Kroatiens største sø. Der fanges primært karusser og karper i den enorme sø der dækker et areal på mere end 50 km2. Se hele programmet her

I dette program er vi for sidste gang i Norge for at fange danske rekorder, og sidste halvdel af udsendelsen er vi i Jylland for at se på en handicapsti der er lavet så gangbesværede lystfiskere kan komme til at fiske. Søren Benthin er ovre for at kigge nærmere på den, og da heldet stadig følger en vis slags mennesker, så fanger Søren en fin ørred. Se hele programmer her

Så er vi igen i norsk farvand, men vi er taget ud fra en dansk havn. Der bliver fanget næsten 30 arter på denne tur og adskillige rekorder. Turen varede i alt i ni dage, og vi boede og levede ombord på skibet på hele turen uden at være i land. Dette er tredje program i serien om rekordjagten i Norge. Se hele programmet her

Så er vi igen i norsk farvand, men vi er taget ud fra en dansk havn. Der bliver fanget næsten 30 arter på denne tur og adskillige rekorder. Dette er det andet program i serien om rekordjagten i Norge. Se hele programmet her

Så er vi i norsk farvand, men vi er taget ud fra en dansk havn. Der bliver fanget næsten 30 arter på denne tur og adskillige rekorder. Dette er første program i serien om rekordjagten i Norge. Se hele programmer her

Så er vi tilbage ved Hove hvor det denne gang gælder karperne. Lars B. Larsen er med mig for at vise hvordan man fisker karper, og det lykkes også at fange nogen. Bare ikke for Lars eller mig, men for et par af dem der fiskede derude ved siden af os. Se hele programmet her

I Fiskemagasinet 103 er vi på havet til DM i havfiskeri ved Helsingør. Jeg er i dommerbåden med Kjeld Hillingsø og også her bliver der fanget masser af fisk. Det er en utrolig flot dag på Øresund årets danske mestre efterfølgende kunne kåres. Vi er med fra morgenstunden og helt til indvejningen. Se hele programmet her

I Fiskemagasinet på dk4 nummer 102 har vi sendt Søren Benthin til Gran Canaria for at fiske karper. Søren skal fiske i en bjergsø der er kendt for sine store karper, og da heldet følger de tossede fanger Søren naturligvis en stor og flot spejlkarpe. Se hele programmet her

I Fiskemagasinet 101 er Morten Svendsen taget til Guatamala for at fiske efter sailfish med flue. Der bliver virkelig fightet med de store flotte fisk, og fluegrejet kommer på overarbejde. Du kan se hele programmet her

I denne jubilæumsudsendelse byttede vi roller for værten på de foregående 99 programmer var i denne udsendelse den interviewede. Vi var i Hove P&T hvor der blev talt om hverdag, rejser, tidligere udsendelser og fiskeri. Du kan se hele programmet her

Fiskemagasinet 99 handler om karpefiskeri i Canada. Kasper Bjørk var i Canada med et par venner og der blev fanget ekstremt mange karper. De fik over 300 på en uge, og alle sammen bomstærke flotte skælkarper. Fiskeriet foregik ved Trent River og du kan se hele programmet her

Her kan du se Fiskemagasinet 98 hvor vi først er ved en meget flot og fiskerig havørredelv i Norge. Det er Vefsna der ligger ved Mosjøen i Midt-Norge, hvor der er rigtig mange havørreder i. Til slut i programmet er vi ved Århus hvor det gælder geddefiskeri. Det er marts måned og det er rigtig koldt, men gedderne hugger og fiskeriet er i top. Se videoen her
Fiskemagasinet.dk
Onlinemagasinet om lystfiskeri
Fiskebloggen.dk
Kontante meninger om lystfiskeri. Kom og vær med i debatten
Putandtakesiden.dk
Find din lokale P&T-sø her
ProFishingStore.dk
Professionelt fiskegrej til enhver lystfiskers drøm
Fiskearter.dk
Site med alt om fiskearter
Karpegrej.dk
Alt om karpegrej her
Fiskereklame.dk
Få reklame for din virksomhed ud til 100.000vis af lystfiskere
Grejtips.dk
Alt om fiskegrej